top of page

Aktiv Procss

 

Aktiv Proces valgte fra starten af sin virksomhed at outsource al kommunikation og markedsføring til Schmidt & Co. Efter at have udarbejdet en kommunikations- og marketingplan udførte Schmidt & Co de indledende aktiviteter i planen, som primært handlede om at lægge grundlaget for en optimal branding af virksomheden. Det inkluderede at designe et logo og en papirlinje for Aktiv Proces i et tæt samarbejde med en grafiker. Hernæst udviklede vi et visuelt koncept til understøttelse af de øvrige brandingaktiviteter, et omfattende website og brochuremateriale.

 

Efterfølgende har det primære arbejde bestået i at skrive kundetestimonials, kronikker og nyhedsbreve – og Schmidt & Co har tillige stået for videreudviklingen af websitet og fungeret som løbende sparringspartner med hensyn til Aktiv Proces’ salg og markedsføring.

Udtalelse

 

”Som ny virksomhed har det været utroligt befriende at outsource al markedsføringen til Schmidt & Co. Det har fungeret helt perfekt – næsten som at have sin egen marketingafdeling, blot fysisk placeret et andet sted. Styringen har fungeret efter princippet ”rettidig omhu” – en måde at arbejde på, som Hanne Schmidt øjensynligt tog med sig fra sin tid i A.P. Møller. Schmidt & Co har haft et godt overblik gennem hele processen, så alt vores materiale fra logo, brevpapir til web og brochuremateriale er blevet holdt i den samme ensartede stil. Det er første gang, jeg har fået udviklet salgsmateriale, hvor det færdige resultat fuldt ud repræsenterer virksomhedens tanker og det, vi ønsker at stå for. Noget vi blandt andet har opnået, fordi vi som det første i processen udarbejdede en marketingplan, der var med til at sætte præcise ord på, hvem Aktiv Proces er, og hvad vi kan tilbyde. Schmidt & Co er meget fokuseret på kvalitet og på at løse opgaverne til ens fulde tilfredshed, både tekst- og layoutmæssigt. Jeg synes, at jeg som kunde har fået utroligt meget ud af mine investeringer. Jeg anbefaler gerne Schmidt & Co til andre, når jeg har mulighed for det”.

 

Søren Bøtker Pedersen,
adm. direktør i Aktiv Proces

bottom of page